Øhavsportalerne: Storytelling, film, reportager og nyheder
November 2012: Portalerne om Det sydfynske Øhav har udviklet sig med rivende fart i året, der hastigt rinder ud. Tilsammen har Øhavet.dk og Øavisen.dk over 18.000 læsere. Øhavsportalen er blevet en meget benyttet indgang til Øhavet, og det forpligter. Derfor er der flere nye tiltag på vej. Dette site vil koncentrere sig om historiefortælling mens www.øavisen.dk, som navnet siger, tager døgnets puls. Statistikken herunder er fra besæøg på disse sider. Du finder den tilsvarende statistik for Øavisen her.
Læs de seneste nyheder fra Det sydfynske Øhav på Øavisen her.

Området syd for Fyn, mellem Langeland og Ærø, er et overskyllet morænelandskab. I stenalderen var her marker og skove, søer og floder. Men den nederste del af Danmark synker med en halv millimeter om året. Gennem århundreder har den udvikling skabt et halvt hundrede øer og holme, af hvilke de otte stadig er beboet. Fra Lyø i vest til Strynø i øst sættes der i den kommende tid fokus på udviklingen i øhavet – siden et barnedåbsselskab i 1532 forliste med samtlige smakker. De var på vej til dåb i Ærøskøbing. Den tragiske begivenhed var årsag til, at Drejø i 1535, året før reformationen, fik kongens tilladelse til at opføre øhavets første kirke. Fra 1555 til 1966 var Drejø Sogn en selvstændig økonomisk og social enhed – med eget sogneråd.
Halmø, Hjelmshoved, Strynø Kalv og Svelmø er indenfor det sidste halve århundrede erhvervet til privat sommerbeboelse. Ved forrige århundredskifte boede der omkring 1000 mennesker på de fem øer. Det var, foruden hovedøen, også Skarø, Hjortø, Birkholm og Hjelmshoved. Ved indgangen til 2011 boede der på Drejø 69, Skarø 41, Birkholm 5, Hjortø 5. Udviklingen er beskrevet og fortalt af øhavets egne borgere til bogen »Øhavets Historier«. Den er udsolgt, men et nyt oplag forberedes.








Barken »Claudia« af Marstal førte i 1932 legendariske Kurt Carlsen til Jamaica, hvorfra han sendte brevkort hjem til sine forældre. Derfor kan det være den unge Kurt Carlsen, der er fotograferet på dette togt fra 1931-1932. Billedet stammer fra Marstal Søfartsmuseum. 